Her fortæller Helle om hendes oplevelse af Williams ankomst til verden.
Det er ikke for sarte sjæle*S*


Søndag den 12.05.02 kl 11:20 var vi lige ved at fodre kattene inden turen gik på Rold store kro til konfirmation, men vupti vandet gik!
Jeg måtte pænt ind på sofaen for han stod jo ikke fast endnu.
Jeg fik ringet på fødegangen i hjørring og de sendte en ambulance, men vi ventede fik vi også lige arrangeret at konfirmanden fik sin gave*S*
Inden ambulancen havde kørt 10km var der 3-4 min mellem mine veer.

Da vi ankom til Hjørring syghus var jeg 2 cm åben og alt så fint ud.....pånær, der var ingen rigtige pauser mellem mine veer :0(
Den første JM skød ham til at veje 3600g men den næste gættede på 4200g.
Så jeg fik noget ve-drop for så skulle de kunne kontrollere mine veer, men nej der kom stadig ingen pauser.
Der lå jeg så med mange kraftige veer og omkring klokken 18:00 bad jeg om et eller andet smertestillende (jeg var ved at være godt udmattet!), så jeg fik et skud pethidin. Men det havde ikke den ønskede virkning.
Pludselig skulle jeg have tage blodprøver og der kom også en overlæge ind for at undersøge mig.
Så blev jeg kanon gal fordi der var ingen der fortalte hvorfor alt dette skete...... så fik jeg at vide at de blev nød til at holde lidt ekstra styr på mig siden der ingen pause var mellem veerne.
Omkring kl 19:30 begyndte jeg at få presseveer.

Hver gang jeg havde en ve kom der en lille kant ned og sad i vejen. Den kæmpede Jm og læge meget med (AV), men uden held.
Når jeg pressede kunne de se hans hovede men jeg kunne ikke få ham det sidste stykke.
Efter lidt over en time med presseveer valgte de at sætte en gummikop på Williams hovede.
Først skulle mor lige bedøves i skamlæberne........ hold da helt kæft hvor gør det ondt!!!!
Den kunne de ikke trække ham ud med, så den blev kun brugt en gang. Så satte de en metalkop på, det gør nu også rimelig ondt at få den sat på.
I mellemtiden var der både kommet flere sygeplejesker og en børnelæge og en alm. læge.
Så var det tid til at afprøve metalkoppen og jeg pressede og de hev, men den smuttede af med at ordentligt svup og AV hvor det sved!!!
Så satte de koppen på igen.

Så kom der en sygepleje stud og skulle lige finde hans hjertelyd (de havde pillet elektroden af hans hovede da de begyndte med koppen) og hun kunne ikke finde hjertelyden.
Så kom koppen af i en fart.
Så var der en der trykkede på en telefon lign. ting og en anden der sagde kejsersnit, jeg tiggede og bad om bare en chance til, men nej!
Inden narkose lægen ankom havde min Jm fundet hjertelyden, men de blev hurtigt enige om at jeg var alt for udmattet.
Der blev hurtigt sat et kateder op i urinrøret, dette blev så rykket ud ved en fejl da jeg skulle flyttes (AV). de satte så det nye i da jeg var blevet bedøvet.
Narkoselægen fortalte at jeg skulle bedøves i ryggen og at jeg ville være vågen og at jeg ikke skulle være bange.
Imens alt det her skete tænkte Jesper og jeg på at der måske var noget galt med barnet udfra den scanning vi havde med nakkefold!!
Fra det blev besluttet til William var ude gik der ialt 36 min.

Hele vejen ned på operations stuen prøvede jeg på at overtale lægen til at Jesper skulle klippe navlesnoren (man tænker på nogle underlige ting*S*), men uden held.
Det var dejligt at blive bedøvet, det var første gang i ca. 12 timer der var en pause mellem mine veer*S*
Da de skar ind til barnet var der en der udbrød...... den er så stor at den kunne hun ikke have født normalt!!
Så lød der ellers tre vidunderlige skrig, inden han var ude af min mave og jeg begyndte at græde.
Så sage de "Tillykke med din søn" og så stor tudede både Jesper og jeg!
Jm viste mig ham hurtigt og så gik hende og Jesper ellers ud og gav ham tøj på imens jeg blev lappet sammen.
Jeg blev ved med at spørge om han var iorden og jeg sendte en sygeplejeske ud for at tjekke ham tre gange.
Jesper kom ind med en dyne med en lille næse stikkende op ad (det var alt hvad jeg kunne se) og sad ved siden af mig..........Jeg havde stadig ikke rigtig set min søn og jeg måtte ikke holde ham, da jeg rystede meget kraftigt. Det var hårdt bare at ligge der.
De måtte provokere min livmoder til at trække sig sammen da den var så udmattet, men ellers så gik det godt.
Vi kom op på intensiv/opvågning i 3-4 timer og jeg hold vores søn for første gang.
Vi ringede rundt til bedsteforældre og oldeforældre og derefter var det kun William og Jesper der kunne sove*S*
William har fået en skramme oven i hovedet efter koppen smuttede af og de havde lige glemt at fortælle mor at hun var samlet med METAL clips, så hun fik lidt af et chok da der var en der tilfældigt nævnte det*S*
Sådan kom vores søn til verden.

alt gik jo godt og han er jo dejlig, så mon ikke en skønne dag der kommer endnu en fødselsberetning*S*